STREET ART BINGO
Det klassiske huskespil bliver brugt som grundlag for at udforske et hjørne af bydelen Kreuzberg og finde kvarterets mest markante street art. Eleverne introduceres til street art som kunstform og de vigtigste, faglige begreber og får udleveret materialer. Spillepladen er et afgrænset område af Kreuzberg som eleverne finder rundt i mens de leder efter udvalgte værker. Som afslutning kåres en vindergruppe og vi diskuterer elevernes oplevelser med at finde street art i byen. Her ansporer vi eleverne til at bruge de lærte fagudtryk i deres analyse og fortolkning af værkerne. Vinderne kan vinde en præmie efter aftale med læreren.
Varighed: Forløbet tager ca. 2,5 time.
Niveau: Forløbet kan laves på dansk, tysk eller engelsk. Velegnet til folkeskoler.
Læringsform: Gruppearbejde og konkurrence, kortlæsning.
Relevante fag: Billedkunst, dansk, historie og samfundsfag.
Pris: 14 € pr. elev, lærere og ledsagere er gratis og opfordres til at slappe af under forløbet. Grupperabat ved flere grupper.
Antal: Min 12, ved mere end 24 deler vi gruppen op.
Start // Stop: U-Bahnhof Schlesisches Tor, Kreuzberg // East Side Gallery, Friedrichshain.
Særligt: Deltagerne bevæger sig i grupper alene gennem byen i ca. 1 time.